Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30-
ovenfor den nedstyrtede Bro, som hun vel tusind Gange
tidligere havde set. uden at den havde indgivet hende anden
Interesse, end hvad den som Levning af en forbigangen Tid
kunde vække.
— Jeg drister mig til at være af andre Tanker, vi kan
muligvis nok lægge til ved den ene Ende, men at vove et
Forsøg paa at komme op, kunde, forsikrer jeg, løbe mere
uheldigt af for Frøkenen, end jeg tør sige.
— Og jeg for min Part forsikrer, Hr. Baron, at jeg har
tvende nødvendige Egenskaber for et saadant Strejftog: jeg
er nemlig baade behændig og modig.
— Ingen kan mere end jeg være overbevist om begge
Dele. Men hvis De vil overbevise Dem om, at Trappen kan
bære, var det jo lige saa godt, vi roede tilbage og gik derind
fra Gaarden.
— Hvor kan De dog foreslaa noget saa ... saa uendelig
naturligt som ganske ligefrem at gaa ind eller rettere ud ad
en Dør, for at overbevise sig om en Sag, der absolut vil
tabe ethvert Spor af Interesse, hvis den skal opnaas paa en
saa simpel Maade.
— Men, min Gud, sagde Henning leende, jeg har aldrig
vidst af, at Frøkenen var en Ven af det over- og unaturlige.
— Ven ? Jeg sværmer for alle Æventyr, som lover noget
usædvanligt.
— Men vil Frøkenen ikke være saa naadig at forklare
mig, hvad usædvanligt der er i dette. Enten kan de gamle
sammenfaldne Trappetrin bære, eller ogsaa kan de ikke bære,
og i begge Tilfælde er det uden Vægt.
— Det beror vel paa, med hvilke Øjne, man ser det.
For mig er det ikke uden Vægt. Finder vi blot
Trappetrinene, saa kommer jeg op og faar Lov til at kigge gennem
Gluggerne der; ser de ikke interessante udf
— Jeg synes, de ser ud, som om de kunde være Søskende
til dem, vi hver Dag ser fra Gaarden. Men da det bereder
Dçm en Fornøjelse, er jeg altfor lykkelig over at kunne
adlyde.
— Se det kalder jeg Artighed. Lad os nu forsøge vor
Lykke. Aa, gid jeg blot vidste, hvem der først har traadt
paa denne Bro, der nu ligger som en stor, forkrøblet
Tradition. Jeg gad ogsaa vide, om Naturen eller Menneskehænder
har plantet det første Træ paa dette Næs, en Oase i Ørkenen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
