Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38-
— Hvil Dem blot nogle Øjeblikke, bad Elvira. Lad os
sætte os her i denne lille Sofa ... Aa, hvor jeg gærne vilde
vide, hvem der har boet her ... Min Gud, her har været
Kvinder — et Sybord .... en gammeldags Hat. Hvilke
besynderlige Hemmeligheder staar i Forbindelse hermed ....
jeg spekulerer mig gal, hvis De ikke vil være oprigtig.
Den gamle svarede ikke et Ord, men tog Elviras Lygte
fra Bordet og gik med urokkeligt Stivsind foran. Hvor
pinligt det end var for Elvira at forlade sine Opdagelser i samme
Øjeblik, de var gjorte, havde hun dog nu ikke Hjærte til at
trodse den gamle, men fulgte langsomt efter.
Men et dybt Længselssuk undslap hendes Læber, da
Ignelius drejede Nøglen om og lod den falde ned i sin Lomme,
hvorefter Bommen tillukkedes med en Hængelaas.
— Jeg synes, sagde den gamle, at Frøkenen nu kunde
være saa god og lyve en lille Smule til Tak for det onde,
De har gjort mig.
— Hvad skal jeg da sige?
— At De traf mig ved Magasindøren, og jeg skal nok
selv forklare, at jeg slog Hovedet mod Pillen, som jeg saa
mange Gange før har gjort
— Det skal jeg gærne sige, for jeg bryder mig heller
ikke meget om, at mit lille Æventyr skal blive bekendt.
Imorgen rejser vi desuden til Gøteborg, og saa glemmer jeg
snart det hele.
— Til Gøteborg? Har Kommandørkaptejnen faaet Brev
nu i Aften ? spurgte han med en vis l eftighed.
— Ta, fra den unge Lfetsler.
— Ja det kan jeg tænke, sagde den gamle nikkende, og
et Udtryk, som det var umuligt for Elvira at forklare sig,
udbredte sig over hans Ansigt. Det er sikkert, tilføjede han,
en smuk og fortræffelig ung Mand, og Frøkenen kan godt
være lidt venlig imod ham.
— Hr. Ignelius .... Elvira betragtede skarpt den gamle
Forvalters Ansigt. Men han skyndte sig at vende sig bort,
idet han bad Frøkenen være saa god at gaa foran.
— Saa gaar jeg da.
Da Glimtet af Frøkenens Klæder flagrede forbi
Ridderbillederne, foldede Ignelius sine Hænder med andægtig
Ømhed.
— Hvis mine mange brændende Bønner nu bliver op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
