Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141-
jeg vil overbevises om, at alt det har været Hekseri ...
Ja, jeg vil finde et Paaskud til at udsætte Rejsen« ... Men
Øjeblikket efter hed det endnu mere afgørende: »Hvad____
skulde jeg vente for at se en fjorten Dages Beundrer
triumfere over den Svaghed, jeg vilde vise ved taalmodig
at afvente hans Tilbagekomst? Nej, det maa der aldrig
være Tale om og det skal der heller ikke blive Tale om!
Jeg har været vanvittig — jeg vilde ønske, jeg kunde rejse
i denne Time, ja, i dette Øjeblik 1 Men fremfor alt vilde
jeg ønske, at disse Mennesker ikke udspionerede mig.« . . . .
— God Dag, Baron Henning 1 Morer vi os ikke
ypperligt her i Gøteborg? Igaar var vi ude til Middag ... i
Aften skal vi i Selskab, og i Morgen . . . ja, i Morgen, ak
jal saa rejser vi tilbage til vor landlige Ensomhed for at
begynde vor Idyl paany.
Det var ved Tilbagekomsten fra den nævnte Spadseretour,
at Elvira, idet hun kastede nogle mindre Pakker paa et Bord
i Salen, udtalte sig saaledes til Henning, medens han galant
skilte hende ved Hat og Sjal.
— Vor Idyl, gentog han og søgte at antage samme
livlige Tone, — ja, den var bedaarende.
— Ja, var den ikke. Jeg kan ikke tænke mig noget
behageligere, end i evig Ro at vegetere i det grønne med en
Bog under Armen, en Straabat paa Hovedet og en Handske
i Haanden til at lege med.
— Nu bliver De ondskabsfuld, Frøken, sagde Henning.
Men da Vendela i det samme fjærnede sig med de indkøbte
Sager, tilføjede han sagte og mere udtryksfuldt: —
Ondskabsfuld er for lidt sagt — det er grusomt, Frøken Elvira,
at De til Maal for Deres Satire tager en Tid, som, i det
mindste for mig, var den lykkeligste, jeg har oplevet.
— Hvad berettiger Dem til, Baron Henning, at paastaa,
at det, jeg sagde, var Satire?
— Tonen og fremfor alt det ubehagelige Indtryk, Deres
Skæmt gjorde paa mit Hjærte.
— Hjærte, gentog Elvira og satte sig ... Hvor De ofte
fører det Ord paa Læberne. Jeg vilde ønske, jeg kunde være
saa lykkelig en Gang at se Deres Hjærte i Havn, i en god,
°g lykkelig Havn.
— Virkelig? — Vilde De, Frøken Elvira, ønske mig saa
megen Lykke?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
