Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145-
ning til at tro, at denne var vidende om hans paatænkte
Frieri, ansaa han det for en Pligt mod sig selv, at gaa saa
meget paa Akkord med sin Æresfølelse, at han lod Vendelas
Plejefader tage Beslutning om, hvorvidt han vilde ordne
hendes tilkommende Mands Affærer saaledes, at han kunde
slaa sig igennem uden alt for store økonomiske Bekymringer.
Baron Hennings Kalkyler, som senere gik over til
Overslag over Bosætning m. m., optog en ikke ringe Del af
Eftermiddagen, og han vilde netop, efter at have klædt sig
paa til Aftenselskabet, træde ind i Salen, da han overraskedes
af en Stemme, som fik ham til at standse, og med Haanden
hvilende paa Dørhaandtaget, lytte til.
Det var Georgs Stemme, og i denne laa noget uklart og
hæftigt. Det syntes som om han forklarede Aarsagen til sin
uventede Bortrejse og lige saa uventede Tilbagekomst. Der
var tydeligt nok kun Kommandørkaptejnen tilstede.
— Sig mig aabent, Dreng, hvorfor Du rejste ... var der
noget eller nogen, Du vilde undgaa?
— Begge Dele, Hr. Kommandørkaptejn!
— Og dog kommer Du saa snart igen. Har Du nu ikke
betænkt Dig bedre, end da Du rejste?
— Jeg havde betænkt det samme den Gang som nu, og
hvis De, Hr. Kommandørkaptejn, ikke tager min Oprigtighed
ilde op, vil jeg tilstaa, at jeg rejste hjem for at fri, men
Fanny Holmer, en Pige, som jeg har elsket lige fra min
Barndom, havde Betænkeligheder, og har sendt mig ud i
Verden, inden hun afgør...
Sagte trak Henning sin Haand fra Laasen.
Havde Elvira ladet sig bedaare af denne dumdristige
Sømand, saa blev hun nu ogsaa lønnet for sit ubetænksomme
Valg; han elskede en anden — aa, Elvira skulde nu erfare,
hvorledes det smagte at blive forsmaaet, og hun skulde erfare
det netop gennem ham, over hvem hun nylig havde triumferet.
For første Geng i sit Liv følte Henning Trang til at
begaa en slet Handling. Han sagde sig det selv, men hans
Karakter var ikke ædel nok til at overvinde en saa lokkende
Fristelse; han gav sig ikke en Gang Tid til at kæmpe imod
den. Øjeblikkets uklare Indskydelse manede ham til hurtig
Handling.
Skraas over for i Forstuen var Døren til en lille Stue
II
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
