Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152-
Købmand, som havde solgt Skibet, og som ikke var bekendt
med Georgs Afrejse. Det var i hans Hus,
Kommandørkaptejnen og hans Familje skulde tilbringe Aftenen.
Uden et Øjebliks Betænkning klædte Georg sig om, og
i den Hensigt at trodse enhver Fare, som kunde blive farlig
for den Lykke, han eftertragtede hos Fanny, traadte han nu
ind i det Værelse, hvor Størstedelen af Selskabet var
forsamlet.
Georg havde egentlig kun haft ringe Lejlighed til at
bevæge sig i hvad man kalder »det bedre Selskab«, men han
var bleven opdraget af en Moder, hvis naturlige Takt og fine
Følelse havde ledet hans Dømmekraft. Og selv begavet med
denne sande Takt for det passende saa man ham aldrig gøre
eller sige noget, som ikke fuldt vel kunde gøres og siges af
en ung. livsglad Sømand, der, som hver Mand ved, aldrig
anses for at være saa stærkt bunden ved de fine Former som
Herrerne paa Landjorden.
Georg havde hilst paa og vekslet nogle høflige Ord med
Værtinden, og nu gik han dristigt hen til Frøken von U.,
som utvungent sagde:
— Jeg tror, Kaptejn Letsler har indrangeret sig i
Trækfuglenes Skare.
Dette lød jo meget uskyldigt, og ingen gav Agt paa
Ordene, der blev sagt uden mindste Betoning. Men fra
Elviras Øjne skød en hurtigt forsvindende Straale, der som en
Pil traf Georgs Sjæl og gav hans kraftige Beslutning et stærkt
Stød.
Jeg vil ikke se paa hende, tænkte han, men mod sin
Vilje maatte han se op, da han svarede: — Jeg indrømmer
mit Slægtskab med disse ulykkelige Stakler, som jeg saa
ofte har beklaget, og jeg forlanger ikke noget bedre, end at
andre igen vil beklage mig.
— Jeg haaber dog, at ingen viser Dem en saa uberettiget
Deltagelse.
— Det var egentlig lidt haardt sagt, Frøken, men hvis
De kunde føie, hvilken Magt Omstændighederne udøver, især
paa Sømanden, saa vilde De ganske sikkert dømme mildere.
— Det tvivler jeg om, man har desuden sagt, at Sømænd
i Almindelighed er lidt sangvinske og tror blindt paa
Skæbnen, og i saa Tilfælde antager enhver Omstændighed gærne
Skæbnens Skikkelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
