Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225-
Efter saa mange venskabelige Forsikringer haabede
Toldassistenten endnu i Dag at kunne kalde Fanny sin
Forlovede.
—i Ja, det vil sige ... forsaavidt man kun ... med et
Ord, bedste Hr. Gran, Pigebarnet er ikke sata let at
haand-tere; hun har sine egne Ideer. De ved nok, hvad jeg mener;
der er ingen Brand saa lille, uden at der gaar Røg af den.
— Ja, vist saa — og den Røg har tidt pirret mig i
Næsen. Men i de lange Aar, jeg trofast og taalmodigt har
afventet min Skæbne, har Jeg ikke set dette Parti komme i
Stand, og derfor maa vel Turen nu være kommet til mig at
forsøge min Lykke. %
— Ganske vist, højstærede Hr. Assistent, svarede Holmer,
i sit Hjærtes Angst næsten kvalt af Uro. Men hvad skal vi
tage os til, hvis Pigebarnet svarer nej ?
— Saa maa vi, sagde Frieren med stærk Betoning, finde
et Middel til at formaa hende (il at svare ja.
— Hvem der blot kunde! c.
— Holder hun ikke meget af en saa god Fader ?
— Jo, vist holder hun af mig, min lille Fanny, stakkels
Tøs — det gør hun.
— Saa tror jeg, vi kan finde en Maade at indvirke
paa hende. Hvis f. Eks. De vilde sige (jeg sætter blot I) ...
at De vidste, at Toldassistenten havde i Sinde at gøre
Hus-visitation nu i dette Øjeblik, og at hele det kostbare Lager,
som blev indsmuglet i Nat, da uden Tvivl vilde blive
beslaglagt.
En Febergysen rystede Holmer fra Top til Taa. Gamle
Peter Gran havde han mer end en Gang ved
Husundersøgel-ser ført bag Lyset, men Ture kunde ikke, som hele Omegnen
sagde, Fanden selv narre. Maaske havde han endogsaa af
mindre tro Tjenestefolk tilkøbt sig Underretning om de
hemmelige Gæmmesteder.
— Hr. Assistent, sagde Holmer og satte Glasset fra sig,
det var en grim Spøg — det var jeg ikke forberedt paa.
— Tag kun Sagen roligt, bedste Grosserer. Som jeg
nylig havde den Ære at sige, behøver den jo ikke at blive
andet end en Forudsætning. Jeg kan ikke gøre mere end* at
lægge alt i Deres og Deres Datters egne Hænder; Frøken
Fannys ja, saa tager jeg bort lige saa fredeligt som jeg er
kommen.
II
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
