Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226-
— Men endnu en Gang: i det Tilfælde, pustede Holmer,
at jeg ikke kan bevæge hende til at sige dette ja?
— I det Tilfælde — hvilket jeg for vort gamle Venskabs
Skyld og for Deres fremtidige Affærers Skyld inderligt ønsker
ikke maa indtræffe, ser jeg mig tvungen til at forvandle vor
lille Spøg til Alvor. Og har man en Gan^ vendt Vaabnene
imod hinanden, nedlægges de ikke saa let igen. Ja, De maa
undskylde, at jeg nu taler med al den Tydelighed, jeg mener
Sagen fordrer, men jeg vil bede Dem tillige være overbevist
om, at en saadan Forandring vilde volde mig selv den dybeste
Sorg, fordi der ligger noget bittert i at se en Mand, saa
agtet, og jeg kan vel sige saa misundt af de andre Købmænd,
paa en Gang falde fra sin betydelige Stilling ned til en højst
middelmaadig. De ved, Hr. Grosserer, at jeg ikke overdriver
Følgerne.
Holmer sad som himmelfalden.
— Lad os endnu ikke tabe Modet, min gode Assistent,
stammede han. Jeg skal gøre alt, hvad der staar i min
Magt; thi jeg ved ingen paa hele Jorden, jeg nødigere vilde
have til Uven.
— Det tror jeg gærne ... Men endnu et 1 Ved den
ubegrænsede Eftergivenhed, jeg har vist lige overfor Deres
Smuglerier, Hr. Grosserer, har jeg paadraget mig Fjendskab
fra saa mange Sider, at jeg næppe kan tælle mine Fjenders
Tal. Bliver nu vore Baand brudte, saa vil De kunne indse,
at jeg, for at genvinde den tabte Tillid hos Massen, saa
meget strængere maa vise, at alle private Interesser har maattet
vige.
— Se, sel pustede Grossereren. Havde jeg tænkt mig
det, saa skulde Fanden og ikke jeg...
— ... have givet mig af med saa store Forretninger
for andrey for hvem man tilsidst faar Lov at bære Svie og
Smærte alene, afbrød Ture drillende.
Holmer satte et Par forbavsede Øjne op.
— Lad os ikke spilde Tiden, min gode Grosserer. Tal
med Frøken Fanny, og lykkes det Dem at vinde hendes
Samtykke, saa skal jeg, uagtet mine Folk har fine Næser,
lede dem paa Vildspor nu og fremdeles.
Med tungt Hjærte begav Grosserer Holmer sig til sin
Datters Værelse.
Fanny stod i ventende Stilling midt paa Gulvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
