Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234-
ledning dertil, vilde han have ligget for hendes Fødder, tigget
om hendes Kærlighed og fornægtet Fanny — thi Fannys
Billede formaaede nu ikke at beskytte ham længere end nogle
Timer, efter at Baron Henning havde fremkaldt det sammen
med Toldassistentens for at opvække hans Skinsyge.
Kommandørkaptejnen gav i Stilhed Agt paa Udviklingen
af Georgs Følelser. Men strængt hyldende Ærens Fordringer,
billigede han ikke Georgs Forhold, da han endnu paa en vis
Maade kunde betragtes som bunden til en anden. Og i det
han helt og holdent saa bort fra sine egne Ønsker, brød han
en Dag Isen, efter at han forgæves havde ventet, at Georg
skulde ytre noget om sin Afrejse eller ogsaa tilkendegive, at
han havde løst sin tidligere Forbindelse.
— Jeg tror, min Dreng, sagde han en Formiddag, da de
befandt- sig ene i Salen, at Dine Forretninger i Torekow ikke
vilde lide noget Afbræk ved, at Du gjorde en Rejse til Dit
Hjem — jeg kan godt forstaa, at Din Fader længes efter at
se Dig, og at Du ogsaa længes efter ham. Desuden — hvis
jeg ikke husker fejl — er der jo visse Baand, som fængsler
Dig der.
— Egentlig ikke noget Baand, svarede Georg, blodrød
— jeg har en Gang faaet nej og ikke modtaget Svar paa
mine Breve.
— Du anser Dig altsaa løst fra enhver Forbindelse med
Frøken Holmer?
— Ikke ... nej, ikke aldeles. Jeg er vis paa, at hun
endnu elsker mig, og jeg ved, at hun er mig tro.
— I saa Fald ser jeg ikke, at Dine Udsigter kan staa
bedre.
Disse Ord var et Stik i Georgs Hjærte. Nu var han
fangen i sin egen Snare. Forlegen viftede han med
Lommetørklædet, men sagde til sidst med sin gamle Aabenhjærtighed:
— Hr. Kommandørkaptejn! De har hørt saa meget i
Verden, at jeg haaber, De ikke bliver altfor forundret, naar
jeg tilstaar, at mine Ønsker er lige saa vekslende som saa
meget andet her paa Jorden.
— Jo, Georg, det forundrer mig virkelig, at en saa
hæderlig og prægtig Karl som Du, i Kærlighedssager skal
være en rigtig Vejrhane! kan Du da i Guds Navn ikke en
Gang vide Besked med Dit eget Hjærte?
—Det er min Sjæl daarligt nok! svarede Georg med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
