- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Anden Del /
235

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

235-

et saa muntert Smil, at Kommandørkaptejnens Ansigtstræk
formildedes.

— Hvordan er det fat med Dig? spurgte han i en mere
faderlig Tone. Er det virkelig saa galt fat, at Du ikke mere
ved, hvilken Kurs Du styrer?

— Det er det, Hr. kommandørkaptejn ... Braadsøer og
Brændinger til højre og venstre; jeg ser ingen Udvej til at
slippe helskindet igennem.

— Saa kommander Roret i Læ og hold Søen.

— Har jeg ikke holdt Søen i to Aar, Hr.
Kommandørkaptejn? Men nu, da jeg er kommen tilbage, befinder jeg
mig i samme Stilling. Jeg skammer mig ved at tilstaa det,
men jeg maa indrømme, at jeg befinder mig i et Farvand,
over hvilket jeg ingen Søkort har, intet Kompas, som viser
mig Vejen — og jeg vilde derfor anse mig for mere end
lykkelig, hvis jeg maatte benytte mig af Deres Erfaring.

— Jeg føler mig meget smigret af Din Tillid, min kære
Georg. Men jeg maa med samme Aabenhjærtighed svare Dig*
at min Erfaring, om end temmeligt udstrakt, aldrig har prøvet
et saadant Tilfælde som det, Du befinder Dig i. Jeg tror
imidlertid, at Du gør baade rettest og klogest i at følge det
sikreste af alle Kompasser: Samvittigheden.

— Det vil sige, bemærkede Georg, at De ønsker mig en
lykkelig Rejse.

— Det gør jeg, min Dreng, fordi denne Din Mening
indeholder et klart Vidnesbyrd om, hvad Din Samvittighed
byder Dig ... Rejs hjem, stadfæst eller opløs Din Forbindelse
(hvilken af Delene der nu er bedst for hendes Lykke), men
lad det komme til en afgørende Beslutning, saa fremt Du
ønsker, at jeg vedblivende skal anse Dig for en Mand med
Grundsætninger og Agtelse for Dig selv.

Stærkere og stærkere blussede Blodet i Georgs Kinder.

— Jeg rejser endnu i Morgen.

— Jeg lykønsker Dig til, at Du har vundet denne Sejr
over Dig selv! var Kommandørkaptejnens Svar, idet han forlod
Værelset.

Fordybet i Tanker over den Vending, Sagen havde taget,
stod Georg ved Vinduet og tegnede paa den duggede Rude
vekselvis Fannys og Elviras Navn, medens han sukkede:

— Maaske ser jeg i Dag Elvira for sidste Gang, thi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/2/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free