Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Det flammende Skin fra Kaminilden oplyste Værelset,
som ved Georgs kærlighedsfulde Omsorg nu havde faaet flere
Bekvemmeligheder, flere Prydelser, end det tidligere havde
haft. Døren til Nikolines Kammer stod fremdeles aaben, og
ogsaa derind, paa de hvide Gardiner og de friske
Vedbendranker, kastede Ilden sine lysende Striber.
Malerier og Kort, udstoppede Fugle, indiske Fluevifter
med mere, beklædte Væggene i Letslers eget Værelse, hvor
en Bogreol og en lille Drejerbænk vidnede om, at Eneboeren
nu atter kunde fordrive den lange Tid med de Beskæftigelser,
han tidligere havde elsket. En Æolsharpe i det ene Hjørne
fortalte om en af hans Yndlingsfornøjelser i Sommertiden, og
et Par større Bure, i hvilke en Mængde bevingede Indvaanere
gyngede op og ned, tilkendegav, at han morede sig med at
danne en lille Koloni omkring sig; han var begyndt atter at
elske de levende Væsener.
Men ikke nok med disse Tegn paa den mildere Retning,
hans Følelser havde taget — her saas ogsaa andre Midler til
Tidsfordriv, som lod ane den Forandring, der var foregaaet
med hans Temperament. Paa et større Bord laa to Spil
Kort lagte op til Patience, paa et mindre stod et kinesisk
Skakspil, og begge disse Afledere for et overflødigt
Tanke-forraad optog vekselvis mange Timer af hans Dage.
I sin Ungdom havde Letsler holdt meget af denne sidste
Adspredelse. Og da han blandt den Mængde smukke Sager,
som Georg for to Aar siden havde sendt hjem med iFrisejleren«
fra Gøteborg, fandt dette Spil, havde han, idet han gav efter
for Lysten til endnu en Gang at nyde denne Fornøjelse,
forsøgt at give Nisse et Begreb om Spillets Sammenhæng, og
til hans virkelige Fornøjelse var Nisse, af Kærlighed til sin
Husbond, saa lærvillig, at han, inden der var gaaet nogle
Uger, spillede nogenlunde, og efter et Par Maaneders Forløb
saa godt, at Letsler maatte anvende hele sin Eftertanke for
at beholde Sejren ved deres Partier. Da saa Vinteren kom,
og med den Karolus, fik han atter en ny Lærling, og der
hengik næppe en eneste Aften, uden at Karolus mødte paa
fohannesskæret, for, som han med sin godmodige
Spøgefuldhed udtrykte sig, at vove en Dyst med Georgs Kinesere.
At Georg og hans Breve, der indtraf temmelig ofte,
udgjorde Hovedæmnet for deres Samtaler baade før og efter
Spillet, falder af sig selv. Men i den sidste Maaned var der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>