Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
to uudtømmelige Kilder, som navnlig afgav Stof ved deres
Aftenmøder: Ulykken paa Strand og Georgs Skibbrud, idet
de falske Fyrtændere, gamle Stormboms Død og den unge
Kaptejns kække Redningsforsøg skiftevis lod deres Følelser
omveksle mellem Harme, Sorg og Deltagelse....
Letsler var begyndt at vandre frem og tilbage i Værelset,
medens han tænkte paa, om ikke Karolus snart vilde komme.
Han syntes ogsaa, at Nisse ventede for længe med at sætte
Tekedlen paa, der nu daglig var kommen i Gang.
Endelig hørtes Nisses velbekendte Trin fra Naboværelset,
og kort efter snurrede Vandet paa Ilden.
Nisses Udseende var ikke ganske det samme som før;
over hans hjærtensgode Ansigt havde der lejret sig en let
Skygge, og mellem Øjnbrynene havde der dannet sig tre
Rynker; den første kom, da hans gamle Moder gik bort, den
anden, da det store Tusindfrydsbed døde ud og efterlod et
næsten uerstatteligt Rum i Dejgtruget, den tredje, da
Krydstoldassistenten med en saadan Snedighed udførte den store
Beslaglæggelse paa Strand\ der næsten bragte Holmer til
Fattigdommens Rand og kostede Fanny saa mange Taarer.
Disse tre Sorger, der havde fulgt efter hverandre i Løbet af
et Aarstid, havde vel ikke nedstemt Nisses rolige Tillid til
den, det sender baade Sorg og Glæde, men de havde grebet
ham saa stærkt, at han for første Gang i sit Liv lærte at
kende, hvor meget det undertiden kan koste at lægge Baand
paa Sindet, thi Nisse havde ikke Hjærte til at lade Letsler
se, hvor nedtrykt det nu var. Det var jo mer end tilstrækkeligt,
at. han led alene, og naar Letsler beklagede Fannys bitre
Modgang, rejste Nisse Hovedet og forsikrede, at enhver
Modgang var til Nytte for Menneskene, som derved kom til Rette
med sig selv, og at han efter Ulykken havde set tilstrækkeligt
af Frøken Fanny til tydeligt at mærke, at hun bar den, som
det anstod en kristen Kvinde, der vel kunde være bedrøvet
en Tid, men snart igen vilde tage sig sammen.
— Jeg længes efter at faa en Kop varm Te; det er koldt
i Aften, sagde Letsler, idet han trak Rullegardinet ned og
bød god Nat til de stadigt forbiilende Sneflokke, medens han
i sit Hjærte takkede Gud for, at den Tid var forbi, da han
i saadant Vejr søgte sin Plads der ude paa den kolde Klippe.
Nu følte han sig saa rolig og vel tilpas i Værelset, der var forsynet
med et godt Tæppe og tykke Gardiner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
