Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
Og kan Du nu, min egen Elvira, stole paa mig? Har Du
set Spor af den Kærlighed, som Du frygtede?
— Nej, nej, jeg er aldeles overbevist. Du, som har
saa hæftige Følelser, havde ikke kunnet skjule dem ...
Ganske vist blev jeg i Forbigaaende lidt bange, da Du
kyssede hendes Haand saa varmt, men straks efter indsaa jeg,
at det ikke havde noget at betyde, da Du gjorde det i min
Nærværelse — det var heldigt, at vi tog derover ... Men,
Georg, det kan dog være tilstrækkeligt, at Du i Morgen
kysser hende en Gang paa Haanden.
— I Morgen — Du indbød hende altsaa virkelig? Af
Dine glade, tillidsfulde Blik sluttede jeg, at Du havde givet
Afkald paa Din Beslutning.
— Jeg burde virkelig have gjort det, men da Du gik
ned for at sige Baaden til, fløj Ordene over mine Læber,
inden jeg kom saa vidt, at jeg kunde tænke andet end: »Vil
hun ikke, saa kan hun jo sige nejl« Og jeg forsikrer Dig,
jeg bad hende saa hjærteligt, at hun ikke ...
Elvira fuldførte ikke Sætningen.
— ... kunde have nogen Mistanke om, at det just ikke
var saa hjærteligt ment? hviskede Georg med en lidt
straffende Mine ... — Og hvad svarede hun?
— Hun spurgte, om det var mit eget og mit oprigtige
Ønske, og da jeg paa begge disse Spørgsmaal svarede ja,
sagde hun uden Betænkning: »Saa skal jeg ogsaa komme.«
Da Georg senere paa Aftenen var taget ombord paa
Briggen for at give nogle Ordrer angaaende Middagen Dagen
efter, sad Elvira ene med sin Svigerfader paa den lille
fortrolige Sofa i Nikolines Værelse.
Naa, min elskede Datter, var Du tilfreds med Dit Besøg
i Dag?
— Over al Beskrivelse l — Elvira lagde sin glødende
Kind til Letslers Bryst og tilhviskede ham med datterlig
Fortrolighed, at hendes skinsyge Mistro ikke havde fortjent
en saa stor Lykke. — Til Georgs Fader kan jeg sige, hvad
jeg ikke har Mod til at tilstaa for ham, at jeg mangler meget
i at ligne hende; hun er ikke alene smuk, hun er mild, god,
og dog saa stærk og bestemt. Bestemt og stærk er jeg
ogsaa, men det kommer der ikke noget godt ud af, naar
Mildheden og Godheden mangler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
