Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
— Det bliver nok godt, mit Barn, thi efter at Du har
set og opfattet de Egenskaber, han satte saa høj Pris paa hos
Fanny, er jeg vis paa, at Du vil gøre Dig Umage lor ogsaa
at erhværve dem. Og jo mere ubegrænset Du viser ham
Din Tillid, desto sikrere fængsler Du ham for bestandigt Jeg,
som kender hans Karakter saa godt, kan med Sikkerhed
forudsige Dig dette ... Desuden, da det første Gensyn ikkt
havde nogen Betydning (og det saa jeg straks af hans aabne
Blik), kan Du være rolig.
Men sig mig, Fa’er, hvorledes er en Styrke som hendes
mulig, hvis hun da virkelig har elsket ham ? Hun maatte jo
absolut være skinsyg, og dog kunde jeg ikke opdage nogen
Forstillelse i de Ord, hun talte med mig.
— Jo, en saadan Styrke kan findes, og den findes hos
hende, men hun besidder en sand Gudsfrygt, en sand
Kærlighed til alle Mennesker; ser Du, det er hendes
Hjælpekilder.
— Det er mig umuligt at forstaa ... Om jeg end havde
været aldrig saa gudfrygtig, vilde jeg dog forgaa af Harme
og Sorg, hvis han var kommen til mig med hende; som sin
Hustru.
— Du undervurderer Dine egne Følelser, Dit eget Værd,
mit Barn. Aldrig havde en Datter af vort Blod kunnet være
saa svag; jeg er- vis paa, at Du vilde have overvundet Dig
selv ... Men naar Du troede, at Fanny ikke kunde det,
hvorledes kunde da Du, den lykkelige, sætte hende paa to saa
haarde Prøver? Jeg syntes, at Du igaar Aftes (Døren der,
mit Barn, er ganske tynd) gik for vidt i at prøve, hvilken
Magt Du havde over Din Mand. Stol paa en gammel
Mands Erfaring: under den første Kærlighedsrus kan det gaa
an, men ikke i Fremtiden, for saavidt Du ønsker, at Eders
Lykke skal vare ved.
Georgs Ankomst gjorde Ende paa Samtalen. Dog naaede
Elvira at hviske i Letslers Øre:
— Jeg skal bevare hvert Ord i mit Hjærte, og tro
mig: jeg vilde af Hjærtet ønske, at denne Indbydelse var
ugjort.
Og da der nu i Løbet af den fælles Samtale blev
Spøtgs-maal om Vinteren og Ensomheden paa Johannesskæret, sagde
hun ømt og med et Blik, der gjorde Georgs Hjærte saa godt,
saa godt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
