Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
— Jeg kommer vel til at dele lidt af min Herres og
Mands Selskab med Dig, Fa’er; Georg kommer til at besøge
Dig en Gang imellem i Vinter.
Næste Dag styrede Fanny sin lille Baad mod »Gravenes«
Strandbred.
Vi anser os ikke berettigede til at kaste et fuldt Blik ind
i hendes Hjærte, da hun første Gang saa Georgs Skib, denne
Brig, denne »Elvira Kornelia«, om hvilken hun saa ofte havde
talt og drømt. Men saa meget vover vi dog at røbe, at
Synet af Briggen og dens to Navne satte Fannys
Selvbeherskelse paa en langt haardere Prøve, end hun den foregaaende
Dag havde bestaaet. Og hvis Elvira havde lagt sin Haand
paa hendes Hjærte, medens Georg hjalp hende op ad
Falde-rebstrappen, vilde hun ikke have dømt saaledes, som hun nu
dømte; hun vilde da have indset, hvor stort et Offer Fanny
havde bragt ved at efterkomme hendes Ønske. Men Fanny
kunde bringe dette Offer, fordi hun følte, at dette Ønske ikke
var Georgs.
Ogsaa Letsler besøgte i Dag for første Gang Georgs
Skib; for første Gang var han Gæst hos sin Søn.
De Følelser, der nu vekslede indenfor Kahytens Vægge,
spillede i mange forskællige Brydninger.
For Georg var denne Dag vanskeligere end Gaarsdagen.
Han erindrede sig med fuld Klarhed den Dag, da han af
Fanny forlangte hendes Navn til denne Brig, som den Gang
kun var til i hans Indbildning; det var paa Toldkutteren i
salig Peter Grans Tid, at han fremsatte denne Anmodning og
fik den bevilget. Og Georg kunde heller ikke undgaa at
tænke paa, hvad der vistnok ogsaa foregik i Fannys
Hukommelse .....
Det lille Bord stod færdigt, dækket til fire Personer.
I Dag viste Elvira sig fra sin mest indtagende Side. Det
undgik hende ikke, at Georg, i det mindste for en Tid, ikke
viste samme Utvungenhed som igaar. Men hun havde en saa
fin Dømmekraft, naar Lidenskaberne ikke formørkede den, at
hun godt kunde forstaa, at Samværet paa Skibet kunde med-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
