Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
592 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON,
«Du er bedrøvet, og jeg vilde saa gjerne se dig glad;
havde jeg blot bedre Gave, saa vilde jeg bedre give.»
«Tak, tak», sagde Munken og klappede venligt Barnets
Hoved, «Gud velsigne dig, Barn!»
Pigen sprang væk, som om hun skammede sig for sig
selv og sin Blomme, men Munken gik med langsomme Skridt
hen mod Slotstrappen. Her mødte han en Svend, som han
bad forestille sig for Grev Hans, og efter en Stunds Forløb
stod han foran denne. Greven sad fordybet i en Samtale
med sin fortrolige Melcher Gjordsson, der reiste sig og forlod
Værelset kort efter Munkens Indtræden.
«Dem havde jeg glemt, fromme Fader!» sagde Greven
og nikkede venligt til Munken. «Jeg har ikke seet Dem,
siden vi drog ind paa Borgen imorges. Men naar jeg betragter
Dem nærmere, forekommer det mig, at jeg saa Dem paa
Kopparberget i Dalarne hin ulykkelige Kveld, da Mordforsøget
blev gjort mod Herman Berman.»
«Vi har nok seet hinanden desforinden, Grev Hans...»
«Desforinden?»
«Mindes De Rafn von Barnekow, Greve?»
«Om jeg mindes ham, min Frænde . . .?»
«Nu vel, da mindes De ogsaa den Månd, som tog hans
Datter tilægte . . .»
«Johan . . . Johan . . .»
Munken kastede af sin Kappe og fremviste sin Kjæmpe-
skikkelse i en Dragt, der særlig bidrog til at forhøie hans
Lemmers harmoniske Udvikling. En kort Livkjole af mørkt
Klæde med opskaarne Arme, bredt Bælte omkring Livet og
Benklæderne stukne ned i høie Støvler af mørkebrunt Læder,
saadan var hans Dragt. Det fattedes blot Sværdet, saa var
han en fuldstændig Herremand.
Greven saa paa ham med et Blik, der udtrykte den
høieste Grad af Forundring, for ikke at sige Bestyrtelse. Han
strakte begge sine Hænder frem og gik hen til ham, som om
han vilde røre ved ham for at forvisse sig om, at hvad han
saa ikke var et Dømmebillede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
