Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Madlavning og slikkerier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAPITEL VI.
Madlaging og slikkerier,
Et træk ved grønlændernes daglige liv,, som for os
synes noksaa merkeligt, er, at de ingen bestemte
maaltider har; de spiser gjerne, saasnart de blir sultne,
hvis der da er mad nok. Som allerede fortalt, gaar
fangerne ofte hele dagen uden niste. De har en merkelig
evne til at sulte, men kan saa til gjengjæld fortære
overraskende mængder af kjød, spæk, fisk m. m. paa en gang.
Deres kokkekunst er enkel og let at lære.
Kjød og fisk spises dels i raa eller frossen tilstand,
dels kogt, dels tørret, og dels la" man kjødet undergaa
en slags forraadnelse eller gjæring; det kaldes da mikiak
og spises uden videre tilberedning. En saadan ret, som
skattes meget høit, er raadne sælhoder.
Spækket af sæl og hval spises helst raat. Alle
kræsne kulturmennesker grøsser naturligvis bare ved
tanken paa at spise raat spæk; men jeg kan forsikre dem,
at det, særlig i ganske frisk tilstand, er meget godt; det
har en sødagtig, om end noget emmen smag, som
minder om fløde, og der er intet af, hvad almindelig kaldes
transmag; denne indfinder sig først, naar spækket blir
kogt eller stegt, eller ogsaa naar det harskner. Der
Eskimoüv. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
