for ham, men lod ham lege frit hvorsomhelst, hvad som helst og med hvem som helst, naar han blot ikke gjorde noget galt. Legekammerater var der ingen Mangel paa. Foruden hans Søskendebørn, Lithéns, var der Apoteker Svahns Drenge, Klokker Finstrøms Drenge og Smedens Josua. Naar disse ikke var ved Haanden, saa var der jo altid Søster Sophie. Hun var ganske vist to Aar yngre end Zachris, saa at hun i Reglen blev betragtet som lidt for lille at lege med, men hun var en udmærket fortrolig og en ubrødelig tro Under-saat. Man kan ikke andet end undre sig over, hvor meget venligt og godt den lille Dreng var omgivet af, hvor forunderlig megen Lykke og frisk, skiftende Liv og lærerige Erfaringer. Fremfor alt gav Livet i Hjemmet ham kun ædle og gode Eksempler. Aldrig hørte han en Ed i sit Hjem, og mellem Faderen og Moderen veksledes der aldrig et ondt Ord. Ja, havde han været et af Eventyrenes Kongebørn, som for at undgaa at komme i Berøring med det onde i Verden var vokset op i en Have med høje Mure, kunde han ikke have været mere og bedre beskyttet, end han nu var i den lille venlige Krog af Finland, hvor han voksede op. I den første Barndom var det naturligvis Moderen, han elskede højest. Det var hende, der hjalp ham og sørgede for ham. For øvrigt var hun netop som en Moder skal være, for at hendes Børn skal føie sig lykkelige og elske hende over alt i Verden. Hun havde aldrig været nogen 29