kunde hoppe Skade, staa paa Hovedet, spille Bold, trække Krog, slaa Kolbøtter, spille Pind, fiske Skaller, køre i Kælke, slaas med Snebold, gale som en Hane, ride paa Kæphest, spise Smørrebrød og drikke Kærnemælk. Men som det gerne gaar med Eventyrprinser, der vokser op i muromgivne Haver, saadan gik det ogsaa med den lille Dreng paa Kuddnäs. Han var nær ved at tro, at alt i Verden var til for hans Skyld, og at han kunde opføre sig ganske som han lystede uden at tænke paa andre. Det var hans Moder meget imod, at han skulde blive saadan en Vigtigper, og hun tugtede ham saa godt hun kunde, men det var ikke saa let for hende at faa ham føjelig og lydig. Hun vilde naturligvis nødig besvære sin Mand med Smaating, som hun syntes, hun selv skulde kunne magte. Faderen havde stor Interesse for Børaene. Han havde foreskrevet, at de skulde hærdes med kolde Overskylninger, vænnes til tarvelig Mad, overholde Orden og vise Lydighed og aldrig have Lov at lyve; men hun kunde jo ikke vente, at han skulde have Kræfter til at opdrage en uartig Dreng, han, der endnu var som lammet af sin egen Ulykke. Saa hændte det en Dag, at Faderen savnede et Signet, der altid plejede at ligge paa sin bestemte Plads paa hans Skrivebord. Næsten samtidig opdagede Moderen, at hun havde mistet sit Sølv-fingerbøl, og Søster Sophie kunde ikke finde sit Ravhjerte. De søgte ivrigt, men forgæves og kunde ikke forstaa, hvordan en Tyv havde kunnet 31