snige sig ind i Huset. Til sidst spurgte de ogsaa den lille Zachris, og da kom Tingene straks for en Dag. De blev gravet op af en Snebunke paa Gaardspladsen, hvor Drengen havde indrettet sig et Skatkammer. Det var ikke faldet ham ind, at han havde gjort noget forkert. Det var jo bare, fordi han havde leget Røver den Dag, og en Røver maatte jo baade tilegne sig andres Gods og holde det skjult. Han slåp med en Formaning om aldrig at gøre det mere. Men fra den Tid af begyndte Faderen at grunde over, hvor det kunde være, at hans lille Dreng saa tøjlesløst kunde give sig sin Fantasi i Vold. Snart blev der igen Røre i Huset for Drengens Skyld. Han havde været ulydig mod sin Moder, og hun havde sat ham i mørk Arrest i Fadeburet. Det var nu ikke saa slemt; værre var det, at mens han sad der i Mørket og lige kunde skimte Syltekrukkerne og Kagekasserne oppe paa Hylderne, syntes han lige paa een Gang, at han var den Hans, der var kommet ud til den stygge Kone i Pandekagehuset, og som blev trakteret med al Slags lækre Sager. Og Følgen var, at da Drengen kom ud af Arresten, viste det sig, at han havde taget en Krukke Syltetøj ned fra Hylden og spist alt hvad der var i den. Han fik nu ny Arrest paa et sikkert Sted, og Sagen blev fundet saa alvorlig, at Faderen blev indviet i Begivenheden. Han sporede deri den samme Lyst til uden at tænke paa Følgerne at give efter for et Indfald, og fra nu af søgte han 3*