Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faderen sad og saa til og smilede lidt
vemodigt, men sagde ingenting.
Det var en Tid efter, en kold Vinterdag. Den
lille skulde ud og løb om i Stuerne og ledte efter
Overfrakke og Vanter. „Kan du ikke undvære
det?" sagde Faderen. „Du ved nok, at en
blødagtig Dreng bliver aldrig til en dygtig Mand."
Og den Gang gik det ikke som med
Saffrans-kringlen. Drengen løb sin Vej uden at lede mer
efter sit Overtøj, og han kom ikke tilbage for at
hente det. Han kørte i Kælke og holdt tappert ud,
skønt det maa have svedet dygtigt i de blaafrosne
Fingre.
Faderen blev vist ikke saa lidt forundret.
Drengen saa egentlig ikke stærk ud. Han var
temmelig høj, men spædlemmet og sårt. Han maatte
være mere sejg og udholdende, end man skulde
tro.
Han satte ham paa Prøve den ene Gang efter
den anden. Undertiden lykkedes det Drengen at
give Afkald paa en Fornøjelse eller en
Lækkerbidsken. Men til andre Tider gik det ynkeligt.
„Overvind dig selv!" sagde Faderen til ham.
Han havde Forkærlighed for Sentenser og
anvendte dem baade til Trøst for sig selv og til
Opmuntring for andre. Den Regel, som han gerne
vilde indprente sin Søn stærkere end alt andet, saa
den kunde blive ham et aandeligt Testamente
og en umistelig Arv, var netop den: „Overvind
dig selv!"
En Dag var der Væddekørsel paa
Himmelbakken. Det var Smedens Josua paa sin Kælke, Flink,
3*
35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
