ste han den ene Bog efter den anden, saa han gjorde Bekendtskab med alle de tusinde Bind. Han begyndte med Røverromanerne, men snart gled alt det øvrige ned med, Digtsamlinger, Kalendere, de vældige Genliske Memoiremasser, Florians sentimentale Romaner, den svenske Oplysningstids Læredigte, kort sagt alt. Miltons Tabte Paradis blev optaget af den samme Hjerne, som lige i Forvejen havde slugt Abellino eller Sorte Jonas. Goethes Iphigenia og Homers Iliade og Odyssé fandt en naadig Modtagelse, efter at han var færdig med Robinson eller Gullivers Rejser. Det faldt ikke hans Fastre ind at forbyde ham at læse, siden Bøgerne nu engang var der og det morede ham. Og han havde god Tid. I Uleåborg Skole blev Lektierne for det meste læst i Skolestuen og i Skoletimerne, saa han havde hele Eftermiddagen fri. Han læste og læste. Og Verden blev stor og -straalende og fuld af Eventyr, Menneskeskæbner lænkede sig sammen til den mærkeligste Kæde, og Menneskekarakterer afslørede sig for ham, snart heltemæssige og ædle, snart låve og dyriske. For-tidsriger, hvis Tilværelse han næppe havde anet, hævede sig paany og gik til Grunde for hans Øjne. Skønhed og Kærlighed aabenbarede sin Magt og sin Tillokkelse, et helt nyt, forbavsende Liv steg frem for hans Blik, og Poesien, hvis Tryllemagt kunde mane alt dette frem, blev til det vidunderligste af alle de vidunderlige Ting, han havde lært at kende. Det var rigtignok Synd for Søster Sophie og for 48