Lithéns Børn, som knap vidste, der var saa mange Bøger til i Verden, at de ikke kom til at læse om de tapre og ædle Helte og om de skønne, elskende Kvinders Eventyr. Maaske kunde han prøve at dele sin Rigdom med dem paa den Maade, at han sendte dem et lille Uddrag af Indholdet af de morsomste Bøger. Saa kunde de jo ogsaa faa en lille Bogsamling, og det vilde være passende at kalde den „Det lille Bibliotek". Og hvad han selv kunde finde paa at sætte sammen efter de store Mestres Mønster, det kunde jo ogsaa optages i Samlingen. Tanken blev virkeliggjort. Men da Papiret var dyrt, maatte Bøgerne udkomme i ganske lille Format og ikke ret mange Sider store, saa Indholdet blev noget sammentrængt, og de rigtige Forfattere var maaske blevet lidt ilde til Mode, hvis de havde set, hvad de havde givet Stødet til. Men paa Kuddnäs blev Bøgerne vel modtaget; der var god Afsætning paa alt hvad han kunde overkomme at sende hjem, baade paa Canongates Krønike af Sir Walter Scott og Den frygtelige Drage af en endnu temmelig ubekendt Forfatter, der underskrev sig Z. T—s. Men det var ikke nok med, at han gjorde Uddrag af Lejebiblioteksbøgerne. Han søgte ogsaa at forestille sig, hvordan de optrædende Helte havde set ud. Han tegnede dem, malede dem og klippede dem ud. Han lavede sig en hel Samling Papirsdukker, men dem viste han ikke et eneste Menneske uden sin Søster, for han var bange for at blive udlet, hvis det kom for en Dag, at han Et Eventyr 4 49