Drengen svarede paa Forældrenes Breve og lovede at opfylde deres Forlangende, og det var ganske sikkert hans Mening at holde Ord. Men nu fik han en Kamp at bestaa med noget, der var stærkere end alt hvad han hidtil havde haft at kæmpe med. Dette var værre end at give en Kælke bort. Det var at berøve sin Sjæl den Næring, som den begærede. Han kæmpede alvorligt med sig selv, det kan man være vis paa, men hele hans Hu stod til Bøgerne. Det var som Sult og Tørst, og da han ikke kunde forstaa, at han gjorde sig selv eller andre Skade ved at læse, saa var der heller ingen rigtig Kraft i hans Modstand. At overvinde sig selv havde han ganske vist ikke glemt. Engang havde han været ude en Markedsdag og drukket to Flasker 01. Det blev der skrevet om hjemmefra i det uendelige. Men hvad havde det at sige. Det behøvede de ikke at holde saadan et Hus over. Han kunde sagtens lade være at drikke 01. Det var kedeligt at læse Russisk i Skolen. Der var mere end een Grund til, at han ikke netop havde Lyst at indfinde sig til Timerne. Men det kunde han jo ogsaa nok holde ud. Og at gaa i Kirke hver Søndag, naar det hed sig, at man skulde have fri hele Dagen, det kneb jo lidt, men det fandt han sig ogsaa i. Og at tage Musiktimer var sandelig strengt, naar Tiden kunde været anvendt saa meget for-