Men alt gik godt, og han kom lykkelig og vel til Helsingfors. Magister Runeberg boede østerude i Byen i et nybygget Hus paa Hjørnet af Konstantins- og Manégegade. Der havde han og hans Kone lejet en stor, smuk Lejlighed paa ni Værelser for en billig Pris, fordi den havde været brugt til Koleralasaret, da Epidemien sidste Gang hærgede Helsingfors, og Værten efter den Tid havde haft ondt ved at faa den lejet ud. Takket være den store Plads kunde nu de unge Ægtefolk leje to Værelser ud og tage imod seks Drenge som Kostgængere i de tre andre. Saa var der endda fire Værelser tilbage til deres eget Brug. De var netop flyttet ind, da Zachris kom kørende fra Nykarleby, og den første Nat var hans Værelse ikke i Orden, saa han maatte ligge i Spisestuen. Da han næste Morgen havde klædt sig paa og stod der i den store Stue uden rigtig at vide, hvor han skulde gøre af sig selv, faldt hans Øjne paa en Bunke Bøger, ganske ny og lige store, der laa i en Krog. Han gik hen og tog en af Bøgerne; det var jo umuligt at lade være, og saa, at den indeholdt et Digt med Titlen „Elgskytterne", af Johan Runeberg. Zachris vidste jo allerede gennem sin Fætter Frans Michael, at Runeberg skrev Vers i forskellige Blade, og at han ogsaa havde udgivet en Samling Digte i Bogform, men dette var det første af hans Arbejder, han havde mellem Hænder. Natur- 59