Samme Dag havde Zachris en ny Oplevelse. Han var gaaet ud for at se paa Byen, men gik vild og kom to Timer for sent hjem til Middag. I Stedet for at skænde paa ham for hans Uefterrettelighed lo Runeberg kun ad hans Uheld, og Fruen lod ham ikke savne sin Middagsmad Han var aabenbart kommet til et godt og hyggeligt Hjem- Da Spisestuen efterhaanden kom i Orden, viste det sig, at den var møbleret med Spisebord og Stole midt paa Gulvet, med Sofa og Divanbord ved en af Væggene og for Resten med et Par tarvelige Boghylder. Der var intet Klaver, ingen Billeder. Det var en stor Stue med fem Fag Vinduer, men den skulde ogsaa bruges til mange Ting. Den tjente baade til Spisestue, Skolestue og Dagligstue. Paa den ene Side af Spisestuen laa Sovekammeret, Køkkenet og de to Værelser, der var lejet ud, paa den anden Side fire smaa Stuer, hvoraf Runeberg havde den ene, en havde Zachris og hans Stuekammerat, Gymnasiasten Samuel Barck, en havde to Brødre Krabbe, som var Studenter, og en beboedes af to Smaadrenge ved Navn örn, der gik i Gymnasiet Der var fuldt i hver en Krog; Barck især var en stor Spilopmager, og de smaa Örne var ikke stort bedre end han. Zachris kunde ikke andet end i sit Hjerte give Fru Runeberg Ret, da hun en Dag ved Middagsbordet udbrød: „Gud naade den, der skal have at gøre med en Flok Drenge I Det er de balstyrigste Væsner, jeg kender!" Man maa jo blot haabe, at hun ikke regnede den Dreng med til 61