Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flokken, der ikke var Gymnasiast, men havde
Skolen bag sig og var Privatist.
De første Dage tilbragte Zachris mest med at
lære Byen at kende. Han fandt den smukkere og
rigere paa Seværdigheder, end han havde tænkt sig.
Helsingfors, der i Aaret 1812 var blevet
Finlands Hovedstad, og hvortil Universitetet var
flyttet 1827 efter Åbos Brand, var endnu i Trediverne
en temmelig lille By, der kun strakte sig over den
østlige Del af den lange, temmelig brede, spidst
tilløbende Halvø, der var udlagt Byen til
Be-byggelse. Men ved J. A. Ehrenströms og den
udmærkede Arkitekt Engels Arbejde havde Byen
allerede faaet et ret imponerende Præg. Den
rejsende, der kom nordfra, maatte straks forbavses over
den to Kilometer lange Unionsgade, der snart
gennem sprængte Klipper, snart paa høje Dæmninger,
snart paa en lang Bro førte, først til Byens
Midtpunkt og Hjerte, det smukke Senatstorv, og
derefter til den brede, statelige træbeplantede
Esplanade med Markedspladsen. Med
Gustaf-Adolfs-Torv i Stockholm til Mønster havde Ehrenström
paa Senatstorvet ladet opføre to monumentale
Bygninger, Senatshuset og Universitetet lige
overfor hinanden paa Torvets korte Sider. Paa den
østlige Langside laa endnu det gamle Raadhus fra
1770, men ved Siden af dette havde man
paabegyndt Opførelsen af den prægtige Nikolaikirke,
luthersk til Trods for sit russiske Navn, og denne
Kirkebygning gav, med sine storartede
Trappeanlæg og sine Kupler, Løfte om i rigt Maal at
bidrage til Torvets Skønhed.
62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
