- Project Runeberg -  Et Eventyr. Beretningen om Zachris Topelius /
64

(1920) [MARC] Author: Selma Lagerlöf Translator: L. C. Nielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hos Runeberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

for at tilfredsstille den Trang til historisk Viden, som Magisteren havde vakt, gav han sig til at læse Fryxells svenske Historie med saa stor Iver, at der knap gik en Dag, uden at han anvendte flere Timer derpaa. Efter Undervisningstimerne om Morgenen plejede Zachris gerne at læse Lektierne til næste Dag. Den historiske Læsning havde han ogsaa i Reglen besørget inden den tidlige Middag. Og saa havde han hele Eftermiddagen fri ganske som i sin Skoletid. Men fra Uleåborg var han jo vant til at beskæftige sig selv. Her som der havde han sin Romanlæsning, sit Forfatterskab til Det lille Bibliotek, sin Leg med Papirsdukker foruden flittig Brevskrivning til Hjemmet. Han lagde sig nu ogsaa efter at ryge, hvad der jo forhøjede Nydelsen ved de ensomme Timer. Naar han var ked af at sidde hjemme, havde han den Udvej at besøge sin tidligere Lærer, Hr. Blank, der boede i den finske Kaserne hos en Kaptejn Thuneberg og læste med hans Sønner. Han drak ofte The hos en „The-jomfru" paa Torvet, og hun var meget morsom at snakke med. Hun talte Finsk-Svensk omtrent som Brita derhjemme, saa man kunde have Lyst til at gaa hen og drikke hendes The bare af den Grund. Desuden kunde han lege og slaas med Barck og de smaa Örne, og undertiden kom der nogle Kammerater paa Besøg; da spillede de Kille og sad og passiarede ved det blussende Kakkelovnsbaal. Ja, dér i Byen var der ganske vist meget mere at more sig med for en ensom Dreng end i Uleä- 64

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 11 10:38:02 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eteventyr/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free