borg. Sommetider var der Marked, og da gik han ud for at se paa Torvehandlen, drikke 01 i en eller anden Bod og købe Frugt og andre Slikkerier med hjem. Om Søndagen kunde han gaa hen og overvære den mærkelige, russiske Gudstjeneste, køre Byen rundt med Isvoschik eller tage ud til Sveaborg og bese Fæstningsværkerne. Desuden havde Byen jo ikke mindre end fire Konditorier og modtog hyppige og lange Besøg af omrejsende Skuespillerselskaber. Hver Aften indførte han i sin Dagbog, hvad han havde oplevet om Dagen. Ingen Stemninger eller Følelser, men kort og godt hvad der var sket. Det var for at følge sin Faders Formaninger, han gjorde dette, men snart blev det ham en meget kær Vane. Og som en Slags Underholdning for sig selv, mens han skrev, benyttede han ikke blot Bogstaver, men ogsaa Figurer. Thejomfruen for Eksempel betegnedes altid ved en lille, trippende gammel Kone, et Hus med mange Vinduer betød den finske Kaserne, og hans Kammerat Elvings Navn blev symboliseret ved en Elv og en Vinge. Længere hen paa Efteraaret fik han to ny Adspredelser. Det var hans Moder hjemme paa Kuddnäs, der fik den Idé, at han skulde gaa i Danseskole hos Mamsel Arppe, og det gik han gerne ind paa. Det var just ikke saa behageligt i Begyndelsen, for Mamsellen var streng og utaalmodig, men eftersom han blev dygtigere, blev det morsommere. Og efter Jul, da han var færdig med Danseskolen, var han flere Gange til „Pick-nick" sammen med Hr. Blank og gjorde Bekendt- Et Eventyr 5 65