Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over sit Skrivebord. Han havde sagtens spillet paa
den i gamle Dage, men nu rørte han den aldrig;
Arbejdet undte ham ingen Ro. Efterat Barck og
Zachris havde faaet Klaver, kom han imidlertid
en Gang imellem, naar Barck var ude, ind i deres
Stue og satte sig til Klaveret. Til Zachris sagde
han da blot: „Læs du kun I"
Saa begyndte han at spille, langsomt, ligesom
famlende og søgende. Han aflokkede Klaveret
forunderlige Melodier, hvis Mage ingen havde hørt,
og som aldrig var sat paa Noder. De var hans
egne, skabt af ham selv. Og Drengen, der sad og
lyttede, turde ikke sige et Ord om, hvor dejligt det
var, eller hvor underlig han blev til Mode, mens
han lyttede til Musiken.
Mens han sad der, gik det op for ham, at
Manden derhenne ved Klaveret, han der var saa fattig,
at han hele Dagen maatte læse med Drenge, rette
Opgaver, redigere et Blad, trods alt havde sin egen
Verden, hvor han levede uden at lade sig forstyrre,
en egen herlig Verden, fuld af lyse Tanker og
Skikkelser, ikke en Verden, som andre havde skabt,
men hans egen Aands Værk, hans Ejendom alene.
Han følte, at han og andre droges til den Mand
netop fordi han raadede over denne Rigdom, og
han tænkte paa, at det var en Lykke at være
kommet ham saa nær, at han som nu kunde liste sig
ind i den Lyskreds, der omgav ham. Det var ikke
som at vandre i den løvrige Have, Romanerne
havde skabt, det var som at gaa i en høj Allé af store
Kæmpetræer med skinnende Kroner, og til den ene
Side blomstrede Livets Træ, men til den anden
74
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
