Endnu en Uge blev han i Helsingfors. Han modtog sit akademiske Borgerbrev af Rektor, blev optaget i den österbottniske Afdeling og holdt sit Studentergilde. Han havde indbudt fire Magistre, først og fremst Runeberg, og tolv gode Venner. Traktementet bestod af to Femrigsdalers Boller Punsch, Smørrebrød, 01 og Snaps, Piber og Tobak. Runeberg gjorde den femtenaarige Rus den Venskabstjeneste i god Tid at tage ham under Armen og gaa hjem med ham for at fri ham for alle de farlige „Brorskaaler". Et Par Dage efter var han rejsefærdig, og Klokken tre om Eftermiddagen kom Vognen. Men Magisteren var ikke hjemme, og Zachris vilde ikke rejse uden at have faaet sagt ham Tak og Farvel. Vognen maatte vente, mens han selv og andre ledte efter Runeberg. Men han var ikke til at finde, og den ene Time gik efter den anden. Da Klokken var halvseks, kunde det ikke gaa an at vente længer. Han maatte rejse uden at faa takket sin Lærer. Maaske var det derfor, han senere i Livet altid følte det, som om Runeberg havde en Fordring paa ham, som han gerne vilde betale. Naarsomhelst der skulde holdes Fest for Finlands store Digter, var han med at hylde sin kære Magister, og i Reglen var det ham, der holdt Festtalen. Og da var det Musiken, han takkede for, og fordi Runeberg havde ført ham ind paa Historiens Felt, og for Aabenbaringen af den store Aands vidunderlige Skønhedsverden,