rar Kammerat og en trofast Ven. De blev begge to regnet for at være lidt i Slægt med Principalerne, blev behandlet som Medlemmer af Familien og var Zachris nærmeste Omgang, naar han var hjemme. Men forgæves søgte han at fylde Tomheden ved Fisketure med Albert Dyhr eller timelange Samtaler med Henrik Backman, som dog nu efter Alexander Lithéns Død var hans bedste Ven og fortrolige. Om Efteraaret vendte han tilbage til Helsingfors, stadig trofast, stadig med Ringen hvilende paa sit Bryst. Dette var hans første Semester som Student, og naturligvis mildnedes Savnet ved hans ny Arbejde, men det var dog altid til Stede. Han boede ikke mere hos Runeberg, og Livet havde ikke længer samme Interesse, som da han levede i daglig Berøring med en stor Mand og Digter. Han lejede nu Værelser sammen med Blank, og de levede paa almindelig Studentervis, gik ud og spiste til Middag og holdt sig selv med Morgen- og Aftensmad. Om Dagen læste han til Filosofikum, som han skulde tage, inden han kunde begynde paa sine medicinske Studier, men han var utilfreds med det Arbejde, han præsterede, havde en dunkel Følelse af, at han ikke var moden til at studere paa egen Haand. Om Aftenen fik de ofte Besøg af Kammerater. Det kom nu for en Dag, at Blank, som det foregaaende Semester havde taget saa stærkt paa Vej, fordi Zachris spillede Kort, selv havde den samme Uvane og kunde sidde ved Spillebordet til langt paa Nat. For Zachris, der ikke selv spillede, var dette Leben modbydeligt. 80