fik hende at se, og alt gik efter Forventning. Kongen blev henrevet af hendes Skønhed, og havde den finske Jomfru villet, kunde hun være blevet en svensk Madame Pompadour. De lokkede hende med Magt og Rigdom, med prægtige Klæder, skønne Paladser, med et straalende Liv paa Samfundets Højder. Kunde hun mon modstaa dette? Den kongelige Elsker var en munter, indtagende, statelig Herre. Mon hun kunde modstaa? Zachris spillede sin Melodi med en Kraft og Applomb, der vidnede om hans bevægede Følelser. Himlen maatte sende en Redningsmand; en ærlig, finsk Ungersvend maatte pludselig træde frem mellem de blødagtige Hofmænd og frelse hende. Men naar han kom saa vidt, tabte hans Fantasi altid Traaden. Den kunde ikke bringe ham videre end hertil. I Steden for kastede den sig over en anden af de smaa Romaner, som den plejede at væve sammen om Mathilda. I en lille finsk Søstad boede under Kong Adolf Frederiks Regering en rig og anset Købmand. Han var magtlysten og stolt, og han ønskede, at den yngste og skønneste af hans Døtre skulde opdrages i Hovedstaden. Han satte hende i Huset hos en Familie, han kendte, og den unge Pige begyndte at perfektionere sig ved at tage Timer i Musik, i Dans og i Fransk. Men snart lagde man Mærke til hendes Skønhed, de unge stockholmske Lapse begyndte at efterstræbe hende, og en af dem, en ung Greve af det ædleste Blod, skøn, for- 84