II I Skærgaarden udenfor Nykarleby ligger en stor, smuk Holm, der hedder Alörn. Den er rig paa Buske og Træer, har en Overflødighed af Bær, udmærkede Fiskepladser, kønne, smaa Bugter og smukke Udsigtspunkter. Saa langt man kan huske tilbage har Beboerne fra Nykarleby benyttet denne Holm som deres Landsted. Derud er de flygtet fra Varme og Fluer inde i Byen, og der har de hengivet sig til Hvile og uskyldige Glæder. Paa den Tid, da Fru Topelius var ung Pige, var der kun et eneste Hus ude paa Holmen. Det var bygget af svære Bjælker, men var ellers hverken panelet eller tapetseret. Der var en stor, vægfast Seng, som naaede op til Loftet med det ene Sengested over det andet, og et Ildsted dannet af utilhugne Kampesten. Flere Bekvemmeligheder var der ikke, men saa stod Hytten ogsaa aaben Sommeren igennem for fattige og rige. Den gav alle Lystrejsende gæstfrit Ly, naar det stormede, og Tag over Hovedet, naar det regnede. Der kunde man koge den sprællende Aborre og ligge paa et Leje af det blødeste Hø, hvis man vilde blive paa Holmen Natten over. Undertiden var Hytten propfuld af Mennesker, der var kommet baade fra Land og By, og de slog sig ned her uden videre Omstændigheder. De kogte deres Kaffe i Fællesskab i store Kobberkedler, de legede, de sov i Søsterseng i Halmen paa Gulvet, men i Sengestederne laa de ældste paa fint Hø. Den gamle Bjælkehytte opfyldte paa bedste Maade sin Bestemmelse, og '86