der er ingen Tvivl om, at dersom man vidste Besked med alle de fornøjelige Paafund, alle de muntre Indfald, alle de Spilopper og spøgefulde Overraskelser, som den har været Vidne til, saa havde man Morskab nok til en hel Uge. Men i Aarenes Løb kom der færre og færre Besøgende i Hytten. Det kom af, at Folk fra Byen havde begyndt at bygge smaa private Sommerhuse paa Øen. Det blev behageligere i Længden, syntes de, at hver havde sit Tilholdssted, og det maatte man jo give dem Ret i. Men for Resten var ogsaa disse Huse af aller enkleste Slags, og Livet paa Øen var omtrent af samme Art som i den gamle Hyttes Tid. Man legede og plukkede Bær, man jagede Søfugle og fiskede, man laa og drev i Græsset, man gjorde Maaneskinsture og beundrede den lange Sølvstribe i Vandet, man klædte sig ud og sang smægtende Sange til Guitaren. Ofte kom der Fremmede fra Byen, og da beværtede man dem med landlig Kost, som var let at låve, for herude havde det ikke saa meget at sige med Maden; her kom man jo ud for at hvile sig og have det fornøjeligt. Familien paa Kuddnäs havde ikke selv noget Sommerhus paa Alörn, men de havde Ret til at høste Hø der, og hele Familien tog under Tiden derud for at have Tilsyn med Arbejdet. De tog saa ind hos Lithéns, og paa den Maade havde Zachris faaet en Forestilling om, hvor herligt man kunde have det i de fri og enkle Forhold paa Holmen. Den Sommer, da Mathilda kom hjem fra Stockholm, fik imidlertid Fru Topelius Lyst til at leje 87