Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svarede da Maanen fuld af Medlidenhed. „En
kort Tid ligger du bunden mellem dine Bredder;
dog bor der i dit Bryst en Magt, der vil frigøre
dig og løse dine Lænker, naar Timen er kommen."
Saaledes talte Maanen, og de liflige Ord
dulmede Bølgens Længsel. Blidere og mere fredeligt
slog den nu mod Stranden. Og se:
Da kom en Dag, en Aften kom, og atter
saa Maanen fra sin Højde ned mod Dybet;
om hendes hvide Pande lindt sig svøbte
det skønne, skære Slør af Sølverskyen,
og Sølverskyens Slør, det skønne, skære
var den af Længslens Lænker løste Bølge,
som fordum klaged’ ensomt og uroligt.
Der blev en lang Tavshed, da Zachris holdt
inde.
„Zachris," sagde Rosalie pludselig, „hvem har
skrevet det? Er det dig selv?"
Han prøvede at negte det, men maatte snart
vedkende sig Forfatterskabet. Han havde skrevet
det inde i Helsingfors samme Foraar, og syntes,
det passede til at fremsiges netop i Aften.
„Det er det kønneste, du har skrevet," sagde
Rosalie.
„Man føler sig saa lykkelig," sagde en anden
af de unge Piger. „Man føler sig saa sikker paa,
at man egentlig hører til deroppe."
Mathilda sad længe uden at sige noget, men
lidt efter saa hun længe og prøvende paa Zachris.
„Jeg ved ikke, hvor du faar dine Tanker fra,"
sagde hun.
Et Eventyr 7
97
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
