hjemme dette Efteraar. Han elskede sine Studier og vilde for ingen Pris forsømme dem, men hvorfor skulde han ikke ligesaagodt kunne læse hjemme paa Kuddnäs som i Helsingfors? Blev han hjemme, saa kunde han i sin Fritid leve det Liv, han elskede, i Omgivelser, der bedst fremmede hans Udvikling. II Det blev derfor først i Januar 1836, han vendte tilbage til Helsingfors, og naar han tænkte paa det sidste halve Aar, var det ikke uden en lille ubehagelig Bismag. Ganske vist havde han hver Dag arbejdet sine bestemte Timer, men saa snart han havde læst hvad han havde foresat sig, slængte han sine Au-tores til Side og skyndte sig ind til Byen, til Li-théns. Undertiden var han ganske flov ved at møde der Aften efter Aften, og saa blev han gaaende udenfor paa Gaden og stirrede op til Vinduerne. Han havde været saa optaget af Mathilda, at hans Moder var blevet ked af det. Hun havde sagtens haabet at have ham lidt for sig selv nu, da han var hjemme hele Efteraaret. Men han havde ikke kunnet overvinde sig til at sidde hjemme hos hende og Søster Sophie. Det var ikke behageligt nu bagefter at tænke paa, at han havde været saadan en Slave af sin Kærlighed, at han ikke havde kunnet beherske den. Det fornøjeligste hele Efteraaret havde været 7* 99