generations Fædre havde kunnet leve et Semester til Ende i Åbo for ligesaa mange Mark og den næstforegaaende Generation for en Tønde Brød, en Bøtte Smør og nogle Rigsdaler. Der kunde dog hos de tilstedeværende spores en lille Tilnærmelse til Elegance, idet de gammeldags Vadmelsfrak-ker, Mesterstykker af Landsbyskræderen hjemme paa Gaarden, som man ganske vist endnu kunde gaa med uden Skaar i sin akademiske Værdighed, for Størstedelen var afløst af Uniformsfrakker og Overfrakker, syet af Skrædermester Palmqvist i Helsingfors. De Fedtelædersstøvler var ogsaa for de flestes Vedkommende ombyttet med finere Varer fra Skomagerne Nordin og Hannelius. Handsker betragtedes endnu som unødvendig Luxus, mens man godt kendte Stokke af elegantere Slags end den hjemmegjorte Knortekæp, men de paadrog rigtignok deres Ejermænd Øgenavne som Bønnestængler og spanske Riddere. Zachris havde denne Dag en underlig Anelse om en forestaaende Ulykke. Naar han saa sig om mellem Kammeraterne, der sad saa rolige og selvsikre her i Salen, følte han en %Slags Medlidenhed. Han havde Trang til at opløfte sin Stemme og tilraabe dem en Advarsel. Men imod hvad? Han vidste jo i Virkeligheden ingenting. Han kunde ikke forklare, hvorfor hans Tanker gik i saa trist en Retning. Han tænkte paa den første Semesterfest, han havde været med til i Afdelingen. Det var en Novemberaften denne Gang som nu, men ellers var alt anderledes. Ingen dump, trykkende Stemning, 116