de ikke skulde lede de uerfarne ny Studenter i Fristelse. I den Tid Zachris havde hørt til Afdelingen, havde Nervander været Kurator ordinarius, men da han længe havde opholdt sig i Udlandet, havde en anden været konstitueret i Embedet. Magister Snellman havde fungeret i nogle Aar, og han havde gjort meget for Afdelingen. Han havde indført Disputatser baade paa Svensk og Latin, stiftet en Sangforening og begyndt Udgivelsen af en egen haandskreven Avis for „Nationen". Sammenkomsterne, der holdtes to Gange om Ugen, havde været stærkt besøgt; det var en Opgangstid for Afdelingen. Det bedste af det hele var dog de store Fester ved Semestrenes Begyndelse, i November og Februar. Fra dem havde han mange skønne Minder. Da var altid Runeberg til Stede, og der blev altid i Aftenens Løb vist ham en eller anden Hyldest og raabt Hurra for ham. „Svanen" og „Kilden", disse skønne Runebergske Digte, havde Zachris første Gang hørt synge ved en saadan Fest. Her hørte han begejstrede Foredrag om den store Porthan og andre Landsmænd, der havde gjort „Nationen" og Finland Ære.Ved en saadan Fest havde han hørt den barske Snellman oplæse Digte til Hjemmet, ved en anden var Stenbäcks skønne „Brödrasång" blevet sunget af Sangforeningen. Og det var ogsaa ved en af disse Fester, at Runeberg, „Finlands Ære, Universitetets Pryd og öster-bottningernes Lys", havde drukket Dus med sin fordums Elev. 121 i