Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skænk mig, o Engel, kun Kampsindets Tro,
Døden mig bringer sin evige Ro!"
I det andet Digt, der hed „Paa Verdenshavet",
skildrede han en Yngling, der fuld af Længsel
ikke kunde holde ud at leve paa den skønne 0
langt ude i Oceanet, hvor han havde hjemme,
men hejsede Sejl og drog ud for at finde et Land,
hvor Menneskene ikke slumrede sødt i Naturens
Skød, men levede deres højeste, dybe og sande
Liv.
Dette var vel igen et Forsøg paa at give Udtryk
for den ubændige Kamplyst, der havde behersket
ham lige fra det Øjeblik, da Myndighederne paa
en baade despotisk og forræderisk Maade havde
foretaget Delingen af den österbottniske
„Nation". Hele Foraaret havde han følt sig oprørsk,
misfornøjet, rede til en hvilkensomhelst
Uforsigtighed. Men de rette, brændende Ord havde ikke
indfundet sig, hans Evne stod ikke i Forhold til
hans Vilje, og dette holdt ham tilbage. Ikke før
hans Sværd var skarpt og smidigt nok vilde han
drage i Leding.
Men da han om Sommeren gensaa Emilie, var
hun endnu skønnere end forrige Aar, og nu følte
han pludselig, at han elskede hende af hele sit
Hjerte. Med det samme svandt den vrede Trods
ög den urolige Daadstrang fra hans Sind. Han
hengav sig med hele sin Sjæl til Kærligheden.
Og de Digte, som han nu kradsede ned i sine smaa
Hæfter, var ikke Stridssange.
Det faldt ham heller ikke naturligt at digte
125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
