Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Emilie ind i en Mængde Situationer og
Begivenheder, som han havde gjort med Mathilda.
Der maatte være noget i Emilies Natur, som
hindrede ham heri. Der var noget hos hende som
en blid og øm Sangfugl, ja, han var nær ved at
sige som en Engel. Han kunde ikke tage denne
blide Sjæl med ind i sine brogede Drømme; han
holdt hende udenfor Menneskelivets Omraade.
For at kunne udtrykke de Følelser, hun indgød
ham, maatte han laane Farver og Velklang fra
den uberørte Natur, fra Fuglenes Sang og
Kildernes Rislen, fra Sommerdagens stille Liflighed og
Rosernes Duft. Lige fra første Færd havde han
om hende kun følt Trang til at digte smaa
sangbare Vers, og han kunde heller ikke senere gøre
andet.
Men hvilke Vanskeligheder ogsaa her! Han
erfarede det samme, som da han vilde udtrykke sit
Tyranhad, sin Frihedstørst. I hans Hjerte, i hans
Hjerne var der noget, som glødede, som skælvede;
i Drømme kunde han digte Sange saa rene, saa
ømme, at den elskede ikke havde kunnet undgaa
at røres, men naar han med Pen i Haand skulde
overføre Følelserne til Papiret, da kunde han ikke
finde de sande, de rammende Ord. Ak, hvordan
havde de baaret sig ad, de store, herlige Digtere,
som han saa op til som Forbilleder? Han tænkte
paa Runeberg, paa Tegnér, paa Franzén, paa
Almquist, paa Stagnelius. Hvordan havde de dog
alle formaaet at tale til Genstanden for deres
Kærlighed med evige Ord?
Han var heller ikke endnu helt fri for den tunge
126
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
