Og som om Skæbnen vilde drive Spot med ham, blev det omtrent samtidig bestemt, at Fru Tope-lius og Sophie skulde rejse med til Helsingfors for at besøge Rosenkampff s, og at Emilie ogsaa skulde følge med Dette, som han nogle Dage i Forvejen vilde have betragtet som en usigelig Lykke, fyldte ham nu med Skræk og Uro. Det vilde været bedst for ham at faa Tid til at glemme Emilie under en lang Adskillelse. Som for at han ikke mere skulde svæve i Uvished, var han et Par Dage senere til et Spilleparti hos Henrik Backman, der varede til Klokken et om Natten. Da de andre Gæster var gaaet, blev Zachris og Værten siddende at drikke Champagne til henad syv om Morgenen og betroede da hinanden deres inderste Hemmeligheder. Henrik fortalte ham, at han elskede Emilie, og at han vidste, hans Kærlighed var gengældt. Emilie havde skrevet det i et Brev til en, der havde forraadt Hemmeligheden. Hun holdt af at tale med Zachris, men det var Henrik, hun elskede. Zachris besluttede straks, at han vilde opgive ethvert Forsøg paa at vinde Emilie. Han vilde paa ingen Maade gaa i Vejen for sin Ven. Dersom Henrik og Emilie, de to, der var ham kærest i Verden, kunde blive forenede, da maatte han trække sig tilbage i tavs Resignation. Men til samme Tid følte han jo, at alt det, der tidligere løftede og bar, det lagde sig nu over ham med dump Tyngsel. Byrden af denne Kærlighed, der skulde dø, var saa trykkende, at han næppe nok syntes, han kunde holde ud at leve. 130