Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dagen før Afrejsen kom Rosalie og Mathilda
ud til Kuddnäs for at sige Farvel. Da de kørte
tilbage til Byen, stillede Zachris sig paa
Slædemederne og kørte et Stykke med. Nu forstod han,
hvad det vilde sige at bære paa forsmaaet
Kærlighed, og han følte igen samme Trang til at bede
Mathilda om Forladelse.
„Der er længe, til vi ses igen," sagde han, „og
hvordan, det ved kun Gud. Godt er det, at vi ikke
skilles som Uvenner I"
Han kunde ikke finde noget bedre at sige, men
de faa Ord gjorde vel sit til, at han igen kom i et
godt og venligt Forhold til sine Kusiner.
Men trods alt dette havde han den Gang en
herlig Rejse til Helsingfors. Fru Topelius og Zachris
kørte i den ene Kalecheslæde, de unge Piger i den
anden, men hver Gang de skiftede Heste, samledes
de muntre og leende om Madkurven. Og i Lappo
Gæstgivergaard, som de naaede ved Midnat, var
der kun eet Værelse ledigt foruden Gæstestuen. Da
kunde Zachris’ Moder ikke nænne at lade ham
ligge i den snavsede Stue, men hun bredte et
Skindtæppe fra en af Slæderne ud paa Gulvet i deres
Værelse, og da de unge Piger var gaaet i Seng og
Lyset slukket, fik han Lov at komme ind. Han laa
vaagen hele Natten og lyttede til Emilies
Aande-drag. Det var ikke muligt at sove.
Da de lykkelig og vel var kommet til
Helsingfors, skiltes det lille Selskab. Zachris gik til sit
sædvanlige Logis, Fru Topelius og Sophie boede
hos Rosenkampffs. Emilie tog ind hos
Kommerce-raad Borgstrøm, hvis Kone var hendes Kusine.
9*
I3I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
