Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
get, der lignede det, som rørte sig i hans Indre.
Der var hans smertelige Ømhed, der var de sky
Kærtegn, som han aldrig kom til at give, der var
idetmindste en Genklang af de svævende
Melodier, som hendes Væsen vakte i hans Sjæl.
Den Sommer rejste heller ikke Zachris til
Ny-karleby. Han og seks Kammerater tog ud til
Lö-parö i Sibbo Skærgaard, lejede sig ind hos nogle
Bønder og blev der til om Efteraaret. Det var
blevet ordnet saadan, for at han skulde faa mere
Ro til at læse, thi Eksamen stundede nu til.
Da han vendte tilbage til Helsingfors, var
Emilie kommet tilbage fra Åbo, men han havde sjælden
Lejlighed til at træffe hende. Længslen nagede ham
hver Dag og Time. Han hørte, at hun skulde være
Brudepige ved et Bryllup, og om Aftenen stod
han paa Gaden i Menneskevrimlen i Haab om
idetmindste at faa et Glimt at se af den elskede.
Kort efter skete det, at han en Aften i urolig
Længsel gik op og ned ad Gulvet i sin Stue. Og
mens han saadan vandrede, syntes han, at hans
Længsel begyndte at tale. Han skyndte sig hen til
Skrivebordet og kradsede et Par Strofer ned paa
Papiret i en saadan Fart, at han knap kunde følge
med, hvad han skrev. Og hele Tiden havde han en
Følelse af, at det ikke var ham selv, ikke hans
sædvanlige Jeg, det der ellers med Møje og
Omhu føjede Rimene sammen, som her førte
Ordet. Det var noget fremmed, der stærkt og
myndigt tilhviskede ham de Linier, han nedskrev saa
fuldstændig uden Betænkning, uden Tøven, som
om de havde været færdige for længe siden.
133
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
