- Project Runeberg -  Et Eventyr. Beretningen om Zachris Topelius /
141

(1920) [MARC] Author: Selma Lagerlöf Translator: L. C. Nielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jubelfesten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rart, men i Nødsfald maatte han bestille sig en ny, for fin vilde hun have ham. Da Zachris altsaa i Begyndelsen af Maj rejste nordpaa gennem Landet, fandt han Folk ude i Provinsen næsten ligesaa optaget af den forestaaende Fest som de var i selve Universitetsstaden. Han fandt alle dannede Mænd ude i Landet, de styrende saavel som de prækende, de lærende saavelsom de lægende, opfyldt af Mindet om de glade Dage, de havde tilbragt hos Lærdommens alma mater, og betænkt paa at genopfriske Erindringerne fra Studentertiden. Og havde Manden i Huset ikke selv studeret, saa var der Sønner eller Slægtninge, der skulde promoveres, eller Døtre, der gerne vilde med til Jubelfesten for een Gang i Livet at komme paa et Promotionsbal. Mange Steder havde man maaske kun et svagt Begreb om selve Festens Anledning og Genstand, men alle Vegne vidste man, at der skulde foregaa noget storartet, og at man vilde med. Da Zachris kom til Kuddnäs, bragte han denne Feststemning med sig, og han havde ikke i ret mange Dage uafladelig fortalt om alle Forberedelserne, om alle de Mennesker, der var indbudt, om de halvfjerdsindstyve Uppsalensere, der havde lejet eget Dampskib til Helsingforsturen, før Fru Topelius blev ligesaa optaget af det som alle andre. Da hun tilsidst hørte, at selveste Biskop Fran-zén, hvis Sange hun havde sunget for sine Børn, da de var bitte smaa, ogsaa ventedes, skød hun alle Pengesorger fra sig og besluttede at rejse ned 141

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 11 10:38:02 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eteventyr/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free