rart, men i Nødsfald maatte han bestille sig en ny, for fin vilde hun have ham. Da Zachris altsaa i Begyndelsen af Maj rejste nordpaa gennem Landet, fandt han Folk ude i Provinsen næsten ligesaa optaget af den forestaaende Fest som de var i selve Universitetsstaden. Han fandt alle dannede Mænd ude i Landet, de styrende saavel som de prækende, de lærende saavelsom de lægende, opfyldt af Mindet om de glade Dage, de havde tilbragt hos Lærdommens alma mater, og betænkt paa at genopfriske Erindringerne fra Studentertiden. Og havde Manden i Huset ikke selv studeret, saa var der Sønner eller Slægtninge, der skulde promoveres, eller Døtre, der gerne vilde med til Jubelfesten for een Gang i Livet at komme paa et Promotionsbal. Mange Steder havde man maaske kun et svagt Begreb om selve Festens Anledning og Genstand, men alle Vegne vidste man, at der skulde foregaa noget storartet, og at man vilde med. Da Zachris kom til Kuddnäs, bragte han denne Feststemning med sig, og han havde ikke i ret mange Dage uafladelig fortalt om alle Forberedelserne, om alle de Mennesker, der var indbudt, om de halvfjerdsindstyve Uppsalensere, der havde lejet eget Dampskib til Helsingforsturen, før Fru Topelius blev ligesaa optaget af det som alle andre. Da hun tilsidst hørte, at selveste Biskop Fran-zén, hvis Sange hun havde sunget for sine Børn, da de var bitte smaa, ogsaa ventedes, skød hun alle Pengesorger fra sig og besluttede at rejse ned 141