- Project Runeberg -  Et Eventyr. Beretningen om Zachris Topelius /
149

(1920) [MARC] Author: Selma Lagerlöf Translator: L. C. Nielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jubelfesten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sofiske Magistres og Doctores' Tur at modtage Tegnet paa deres Værdighed. Efter at disse højtidelige Optrin havde fundet Sted om Formiddagen, anvendtes Eftermiddagen til Festmaaltider og Baller. Om Onsdagen havde Universitetet Middag for 350 Personer, om Torsdagen havde Handelssocietetet Bal i Kursalen, om Lørdagen havde Lægerne Middag paa Kajsaniemi og om Mandagen fejrede „Filosoferne" deres store Dag med Festmiddag og Bal sammesteds. Men i hele denne Række af festlige Dage, i Promotioner og Baller, i højtidelige latinske Ora-tioner og kaade Lejlighedssange var det en og samme Tone, der klang igennem. Det kom af, at den fremmede Vandrerske fra Skovtykningen, den nys vaagnede Kvinde var midt iblandt dem. Efterat hun var kommen, var alt andet stillet i Skygge. Man glemte, at man var kommet sammen for at fejre et Universitets, et lærd Samfunds Jubilæum. Man fejrede i Virkeligheden i disse Dage Fædrelandets Opstandelsesfest, det lyse Haabs Tilbagevenden, Finlandia rediviva. Mangfoldige Gange i disse Festdage udtaltes der Beklagelse over, at de halvfjerdsindstyve svenske Studenter ikke havde kunnet komme. Den russiske Minister negtede dem Pas i sidste Øjeblik. Men de burde have været med. De burde som det gamle Lands Repræsentanter have været der og set Finland vaagne op til nyt Liv. De vilde have forstaaet, hvad det betød, de vilde have glædet sig fremfor alle andre. Om Mandagen, da Zachris skulde promoveres, 149

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 11 10:38:02 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eteventyr/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free