han ogäaa paa Finsk. „Nej," sagde Rektor, „det gaar nok ikke. Hvad vil du i Skole for, naar du ikke kan andet end Finsk? Gaa du hjem igen! Jeg kan ikke have dig i Skolen." Paa den Tid var det saadan, at der i alle Landets Skoler læstes Latin og Svensk, men paa Finsk kunde man ikke lære andet end A.B.C. og Katekismus. Drengen fra Sammati vilde nu have været nødt til at gaa hjem igen og blive Skræder, hvis ikke Skolens øvrige Lærere havde forbarmet sig over ham og lagt et godt Ord ind for ham hos Rektor. Han fik da Lov at komme ind i nederste Klasse og læse Latin og Svensk med sine Kammerater. Det krævede Flid og Taalmodighed, men lidt efter lidt lykkedes det dog, og saa læste Drengen sig igennem tre Klasser i Skolen. Men nu stoppede det igen op med alle Hjælpekilder i det fattige Husmandshus, og paa ny maatte Elias vandre hjem med Ransel paa Ryggen for ikke mere at vende tilbage til Skolen. Og paa ny blev han Skræder og fulgte med sin Fader om i Bøndergaardene; men nu var han snart en stor Dreng og dygtig til sit Haandværk, saa han kunde sy Trøjer og Frakker paa egen Haand som en rigtig Svend. En Søndag mødte han Præsten, der kom fra Kirke, og Præsten spurgte ham, hvordan det gik med hans Læsning. Drengen maatte tilstaa, at han nu studerede Saks, Synaal og Pressejern. „Hvad skal det betyde?" udbrød Præsten. „Bed din Fader, om du maa komme hjem til mig hver Søndag Eftermiddag, saa skal jeg læse Latin med dig."