Paderen gav sit Samtykke, Drengen gik op til Ptæsten hver Søndag Eftermiddag, da han var fri for at sy, og læste Latin. Ugen igennem stod han en Time før op og gik en Time senere i Seng: de Timer brugte han til at læse Lektier. Og da der var gaaet to Aar, sagde Præsten til ham: „Nu kan du gaa til Borgä og blive Gymnasiast." Ja, Drengen gik til Borgå, blev Gymnasiast, læste og sultede. Hans Fader og Moder kunde ikke sende ham andet end hjemmevævet Vadmel, som han selv maatte sy sig Klæder af, men han maatte jo have noget at spise og drikke. Da fandt han paa, at han i Ferierne kunde gaa om i Landsbyerne og synge for et Brød og et Fjerdingkar Rug. Paa den Maade fik han virkelig ikke saa ringe et Tilskud til Føden. Da han regnede sine Indtægter sammen, fandt han til sin Forbavselse, at han havde sunget sig til tredive Tønder Rug. Og godt var det. Der var ovenikøbet Tider, hvor han ikke behøvede at sulte. Men man kan ikke være Gymnasiast i hele sit Liv, man skal ogsaa være Student. Men hvor skulde han faa Penge fra til at rejse til Universitetet i Åbo og tage sin Studentereksamen ? Elias hørte, at der i Tavastehus var Brug for en Medhjælper paa Apoteket, hvorpaa han begav sig derhen og erklærede, at han nok skulde komme til Rette med de latinske Recepter. Og det gik. Han blev antaget paa Apoteket, lærte at låve Piller og Draaber og blev snart saa dygtig en Provisor som nogen. Da han saa havde samlet sig en lille Sum, rejste 157