Studenteraarene interesseret ham saa meget som Historie. Der fandt han Næring for sin Fantasi; en Forelæsning af den elskede Professor Rein fyldte ham med Drømme. Han sad ikke blot og hørte efter, han levede med. Han kæmpede som finsk Rytter i Slaget ved Leipzig, han drog over Bæltet paa den gyngende Is, han udførte paa egen Haand Bedrifter, som ingen Professor i Historie havde nogen Anelse om. Der kunde vel ikke tænkes en skønnere Lod end som Rein at staa paa et Kateder og skildre Finlands Historie. Men skønt han saaledes droges til flere Sider, faldt det häm svært at fravige sin Faders Bestemmelse, og endnu under Jubelfesten vaklede hans Beslutning. De historiske Interesser var blevet stærkere under denne Mindefest. Det Løfte, han i et bevæget Øjeblik havde aflagt, og som han knap turde tænke paa, efterat hans Sind igen var faldet til Ro, syntes jo bedst at kunne fremmes ved at han fik Ansættelse ved Universitetet, hvor han kunde virke blandt den Ungdom, der skulde gaa ud og skabe Finlands Fremtid. Men dette Løfte var for øvrigt af den Art, at han kunde arbejde for det ikke blot som Professor, men ogsaa som Præst eller som Læge. II Da Zachris Topelius i August rejste hjem til Kuddnäs, var han endnu i Beraad med sig selv om, hvilken Livsvej han skulde vælge. Men da han 11* 163