Da han kom hjem, prøvede han virkelig at skabe et Digt af denne Landevejsdrøm. Hans Tanker legede med det, der ingenting var, men alligevel var til, det, som ingen vidste noget om, men som dog for ham var fuld Virkelighed. „Der henne," skrev han, „saa langt borte som Fuglen kan flyve og Solen kan se og Tanken kan naa paa et Øjeblik, der henne i en Gaard, som du ikke kender, bor en, som du ikke ved hvem er. „Der er en Sø, en Lund, en Slette, en Skov, en Kirke, en Landsby, maaske ogsaa en By. Ved den Sø, i den Lund, paa den Slette, udenfor den Skov, ved den Kirke, i den Landsby eller By, der bor mange smukke Piger og blandt dem en, du aldrig har anet. » „Nu gætter du det allerede. Hun er en Morgen i Maj. Du kender hende, hun er en Lillekonval, der dufter, en skøn Tone, der svæver hen over en stille Sø. Ved du ikke allerede, hvem jeg mener?" Saadan blev han ved et Par Sider igennem. Han skildrede, hvordan han havde mødt hende i en .Lund uden Navn, mellem Blomster uden Tal. Da en Skelm engang vilde opspore hans Vej til den elskede, satte han Snarer for Vindene, men da han havde fanget tusinde Vindpust og titusinde Maa-nestraaler, havde han endnu ikke set et eneste Græsstraa bøjet af hendes Fod, naar hun flygtede for ham. Videre skrev han, at hans Brud hed den navnløse, den formløse, den lydløse, den uudsigelige, og at han elskede hende hyllet i en Hemmeligheds tætteste, rosenduftende Nat. Hvis nogen saa ham, 167