Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naar han kyssede hendes Læber, vilde han dø at
Sorg over, at det unævnelige havde faaet Skikkelse.
Eftersom han gik videre i denne Leg med Ord,
blev han beruset af Skønheden i de blødt
formede Strofer og i den sukkende Rytme, som det var
lykkedes ham at finde til Skildringen af denne
Drømmebrud, der aldrig havde været til. Saa let
og fin levede Drømmen i hans Sind, at han ikke
engang vilde røbe, at det kun var en Drøm.
„En Morgen tidligt", skrev han, „indaandede
jeg Pinseliljernes Duft, den vemodigt blide, og
jeg sagde til mig selv: ,det er hende I’ Da hørte jeg
rundt om Løv og Liljer le; jeg syntes, de sagde
til hverandre: ,nu ved vi, hvem hun er, det er
hende!’ Jeg forfærdedes over disse susende Ord
og over mig selv, at jeg havde røbet, hvad de
væ-sensløse, evigt tavse Drømme forgæves havde søgt
at udforske. Jeg flygtede langt bort, og jeg lovede
mig selv aldrig at plette min Anelses Straaleglans
med Ord, der aabenbarer det uudsigelige."
Til sidst hævede han sig i dette Kærlighedsdigt
om en Drøm til en Lovprisning af Flammen i hans
egen Sjæl, af den Magt i Sjælens Dyb, der skaber
alle Drømme.
„Du som jeg elsker uden Navn, uden Form og
uden Lyd, o, jeg ved ogsaa saa vist, at du ikke er
den døde Tomhed, den blotte Fornegtelse af det,
som de brændende Hjerter gerne trykker fast ind
til sig, hyllet i de skønneste Farver og det varmeste
Blod. Jeg ved, at du er Livet, Skønheden,
Kærligheden, og alligevel lader dit Væsen sig ikke
fange i disse Ord eller i nogen Ord. Du flyr mine
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
